Artikel fra JAK
Denne artikel blev udgivet i bladet JAK i foråret 2025.
Glyphosat
Hvad gør det ved os?
"Du bliver hvad du spiser" og
"Fra jord til bord" er floskler, som vi længe har kunne bruge
til at justere os ind på en sundere livsstil. Men hvad nu hvis den
skønne grønne tallerken, med sprød salat, skinnende røde tomater,
og æg med gule blommer på tallerkenen foran dig, slet ikke er så
sund alligevel?

Det kan med det blotte øje se ud, som om det er det perfekte måltid. Problemet i vores tid er bare, at på tallerkenen ligger der samtidigt pesticidrester, som du ikke kan se – men som din krop bliver påvirket af på mange flere måder end man kan forestille sig, og som vi ikke bliver oplyst om via mainstream medier eller de officielle kostråd, som Levnedsmiddelstyrelsen kommer med.
Samtidig er de meget fine, farvestrålende grøntsager fattige på essentielle næringsstoffer, hvor man kan undre sig over, hvorfor man ikke længere får de vitale mineraler og vitaminer, som man reelt set skulle få via kosten. Og vi undres endnu mere over hvorfor vi skranter så meget helbredsmæssigt, for vi spiser jo grønt og sundt som anbefalet?
Hvorfor er det sådan?
Lad mig lige få et par termer på plads først: GMO betyder genmodificeret organisme. Glyphosat er det aktive stof/herbicid i Roundup. Det bruges i landbruget til at bekæmpe ukrudt, og til at "tvangsmodne" korn, frugt og grønt. GMO og glyphosat er to ting, som hænger uløseligt sammen. For at man kan bruge glyphosat på afgrøder uden at slå dem ihjel, er de nødt til at være gensplejsede. Det lyder smart, men idéen om, at vi kan bruge glyphosat til at dræbe vores opfattede skadedyr uden fuldt ud at forstå konsekvenserne på økosystemet og det biologiske system, er en misforstået tænkning. Vi er ikke adskilt fra naturen.
Det kommer med en pris. "Du bliver hvad du spiser", har fået en helt ny betydning!
Glyphosat er i afgrøderne ved høst, og derfor kommer de ind i os via fødekæden. I Danmark er der ikke lov om at produkter, som f.eks. kød, mælk eller æg fra dyr, der har fået genmodificeret foder, skal mærkes. Hvilket er ret problematisk, da det jo ophobes i fødekæden, og ender i vores maver, og vi ved køledisken ikke har mulighed for at tage et valg om, hvad vi vil udsætte os selv for. Men selv om vi spiser fødevarer som ikke er GMO, så kan de stadig indeholde glyphosatrester, da det bruges til at tvangsmodne korn og bælgfrugter lige inden høst.
En af grundene til fejlernæringen er bl.a. at metaller og mineraler bliver bundet til glyphosat, og derfor bliver inaktive, og som en konsekvens deraf mangler de som byggestene i kroppen. Disse byggestene er afgørende for sundt helbred.
(Ref. DCA – Danish Centre for Food and Agriculture, Aarhus University, Denmark. 4 February 2014 Memorandum on "The feeding of genetically modified glyphosate resistant soy products to livestock" Martin Tang Sørensen et al. Department of Animal Science. Aarhus University. Denmark)
Vi hører i medierne om at bl.a. antallet af børn med autisme er i høj vækst, og at infertilitet er et stort problem, som koster samfundet mange penge. Dette er sket i samme periode som brugen af denne type pesticider er steget i brug. Forskning viser også at der blev fundet rester af glyphosat i 55% af mænds sæd, og at sædantallet de seneste 40 år er halveret, hvilket glyphosat ses som mulig årsag til.

Ref for graf: Shaw W. (2024). Hypothesis: 2 Major Environmental and Pharmaceutical Factors-Acetaminophen Exposure and Gastrointestinal Overgrowth of Clostridia Bacteria Induced By Ingestion of Glyphosate-Contaminated Foods-Dysregulate the Developmental Protein Sonic Hedgehog and Are Major Causes of Autism. Integrative medicine (Encinitas, Calif.), 23(3), 12–23.
Ref: 2024, Claudine Vasseur et al. Glyphosate presence in human sperm. France. https://doi.org/10.1016/j.ecoenv.2024.116410
https://videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-alarm-ukontrollerede-kemikalier-hjerneskader-boern/
Hagai Levine, et al., Temporal trends in sperm count: a systematic review and meta-regression analysis of samples collected globally in the 20th and 21st centuries, Human Reproduction Update, Volume 29, Issue 2, March-April 2023, Pages 157–176, https://doi.org/10.1093/humupd/dmac035
Hagai Levine, et al. Temporal trends in
sperm count: a systematic review and meta-regression analysis, Human
Reproduction Update, Volume 23, Issue 6, November-December 2017,
Pages 646–659, https://doi.org/10.1093/humupd/dmx022
Shaw
W. (2024). Hypothesis: 2 Major Environmental and Pharmaceutical
Factors-Acetaminophen Exposure and Gastrointestinal Overgrowth of
Clostridia Bacteria Induced By Ingestion of Glyphosate-Contaminated
Foods-Dysregulate the Developmental Protein Sonic Hedgehog and Are
Major Causes of Autism. Integrative medicine (Encinitas,
Calif.), 23(3), 12–23.
Studier på grise og mennesker
I Danmark har Ib Borup Pedersen lavet
studier på grise som viser, at der er direkte sammenhæng mellem,
hvor meget glyphosat der er i foderet, og hvor mange døde grise der
bliver født, og hvor mange der har fødselsdefekter, samt påvirkning
af fertiliteten. Studiet viser også sammenhæng mellem mængden af
glyphosat i foderet, og diarre i smågrise, og mavesår i grisene.
Som homøopat har jeg en stor interesse
i sundhed og sygdoms opståen. Derfor begyndte jeg at undersøge
sagen ift. hvordan glyphosat påvirker mennesker. Jeg blev meget
overrasket over, hvor mange systemer i kroppen, som bliver påvirket
af glyphosat, og hvor stor en vedligeholdende faktor det er for
dårligt helbred.
Ref.: A farm study – showing Health
issues, Deformities, abortions and Fertility problems in pigs linked
to GM soya and Roundup. By Ib Borup Pedersen.
Eksempler på sygdomme som kan relateres til Glyphosat:
ADD, ADHD, OCD, autisme
Allergier, astma, eksem, nældefeber
Infertilitet. Fosterskader
Anæmi
Cøliaki og glutenintolerance
Colitis, IBS, overvækst af candida
Højt blodtryk, højt kolesterol
Diabetes
Dette er blot et lille udpluk af de sygdomme som Glyphosat er sat i forbindelse med.
Ref.:
Samsel, A., & Seneff, S. (2013).
Glyphosate, pathways to modern diseases II: Celiac sprue and gluten
intolerance. Interdisciplinary toxicology, 6(4), 159–184.
https://doi.org/10.2478/intox-2013-0026
Vasseur, C. et al. (2024). Glyphosate
presence in human sperm: First report and positive correlation with
oxidative stress in an infertile French population. Ecotoxicology
and environmental safety, 278, 116410.
https://doi.org/10.1016/j.ecoenv.2024.116410
Samsel, A., &
Seneff, S. (2015). Glyphosate, pathways to modern diseases III:
Manganese, neurological diseases, and associated
pathologies. Surgical neurology international, 6, 45.
https://doi.org/10.4103/2152-7806.153876
Walsh, L., Hill, C., & Ross, R. P. (2023). Impact of glyphosate (RoundupTM) on the composition and functionality of the gut microbiome. Gut microbes, 15(2), 2263935. https://doi.org/10.1080/19490976.2023.2263935
Jeg er uddannet til at se holistisk på den menneskelige organisme, samt uddannet til at detoxe giftstoffer, der ligger som forhindring for helbredelse. Homøopati kan bruges til at få kroppen i balance igen, og få giftstoffene ud af kroppen, hvilket kan hjælpe ved infertilitet og autisme, og de andre sygdomme som kommer i kølvandet af pesticider. Det er med til at give et stærkere immunforsvar og derfor et sundere helbred. Men for at opnå helbredelse, kræver det samtidig at man lægger sin kost om til økologisk/biodynamisk, da pesticidrester er den vedligeholdende faktor for sygdommene.
Energetisk mangeltilstand bliver til fysisk mangel og sygdom
Hvis vi zoomer lidt ud på hele situationen, og ser på det fra et lidt andet perspektiv, så er det interessant at se i hvilken energi, at det hele er opstået.
Glyphosat er et af de pesticider, som det konventionelle landbruget tyede til, da nogen fik den idé, at der ikke blev produceret nok, hvis ikke det skete med bekæmpelse af skadedyr med pesticider. Det kommer altså fra en energi af, at der ikke er nok, og at naturen ikke kan klare det selv, men vi må gribe ind med bekæmpelse! Det er den energi vi tapper ind i, når vi køber varer, som er produceret via GMO og brug af pesticider. Når vi går rundt og har følelsen af, at vi ikke har nok, så er det de billige varer vi tyr til. Det bliver en nedadgående spiral af, at der ikke er nok, og af sygdom og lidelse.
Men der er nok. Og det økologiske og
biodynamiske landbrug beviser jo, at vi sagtens kan få mad på
bordet uden at skulle lave om på DNA-koderne i det, som vi er blevet
givet fra naturens side. Bekæmpelse er ikke en energi der laver
balance, og det er balance der er brug for i jordens mikroliv, for at
skadedyr ikke får overtaget på planterne. Vi har som menneskeart
overlevet på giftfrit landbrug indtil GMO og glyphosat kom frem. Det
kan vi også igen.
De masseproducerede varer, som kommer med pesticidrester, er underernærende på alle planer. GMO ændrer jo netop på DNA-koderne, og nærer derfor ikke det hele menneske. De økologiske og biodynamiske varer, som ikke er GMO, har ikke fået ændret deres DNA, og er i sin naturlige form komplet og nærer os på alle planer. Når vi spiser disse varer, nærer vi det sted i os, hvor vi mærker, at vi har alt det, som vi behøver. Det er mad som holder os sunde og raske – og vedligeholder det hele sunde menneske.
Det paradoksale ved GMO er, at følelsen
af mangel, fører til en overflodsproduktion af varer, som netop ikke
nærer, men som udpiner både jorden, dyrene, naturen og menneskerne.
Det er ikke skabt i overensstemmelse med naturen, men kommer med en
kritik af naturen, og prøver at lave om på det guddommelige. Der er
derfor heller intet i den føde, som nærer det guddommelige i os
mennesker. Derfor bliver det sværere og sværere at forbinde os med
de sider i os selv, og vores spiritualitet, som ellers vil kunne
hjælpe med at justere til, og sige til og fra, over for det som
nærer og ikke nærer os. Denne mekanisme af "feedback-loop"
næres ikke af GMO. Derfor har denne type føde frit spil til, at
nære det som kaldes "hamsterhjulet", hvor mennesker ikke længere
mærker det guddommelige, men køber ind i følelsen af mangel, og
hele tiden skal have noget, for at blive fyldt op – men det er uden
vital næring på alle planer.
Håb, mod og løsninger....Hvad kan vi selv gøre?
I den tid vi lever i, og med de beskrevne scenarier er det nemt, at falde i opgivenhed. Men det er ikke mit mål. Målet er at videregive håb og mod, og sætte fokus på, at vi har løsninger på de udfordringer vi står i.
Naturen har svarene, og vi er ikke afhængige af, at noget nyt genmanipuleres for at vi kan overleve. Dine små handlinger, og aktive valg i det daglige, er med til at skabe den frekvens i verden som du vil have mere af. Så vi er selv aktive medskabere af det vi ønsker.
Det bedste vi kan gøre for at sikre vores helbred er at købe økologiske og biodynamiske varer. På den måde støtter du de sunde produktionsmetoder, som samtidigt er med til at holde dig rask. Jo større efterspørgsel på disse varer, jo flere landmænd er der brug for omstiller sig til naturligt og giftfrit landbrug. Det er godt for både naturen, bæredygtigheden, biodiversiteten, spiritualiteten og sundheden.
Denne artikel er for kort til at videregive flere løsninger her, men det er vigtigt for mig at pointere, at vi har løsninger til et landbrug, hvor jorden holdes i balance, således at det ikke er nødvendigt at bruge pesticider og bruge GMO afgrøder. Samt ikke mindst at få liv i jorden igen, hvor man ønsker at skifte fra at bruge pesticider til et naturligt landbrug. Dette kan fx gøres via de biodynamiske metoder, men også ved Soil Food Web-metoden, eller ved hjælp af holo-homøopati, som min kollega Jeanette Maglegaard arbejder med. Inden for holo-homøopatien har man fundet bakterier som kan hjælpe med at rense glyphosat ud af jorden igen. Du finder mere info om holo-homøopati på www.sundhave.dk.
Hvor finder jeg mere info om naturlige løsninger?
Jeg har fået tildelt fondsmidler fra Folkesparekassens Fond til at oplyse om GMO og glyphosats rolle i vores helbred, og hvordan det påvirker både jorden, dyr og mennesker. Arbejdet er i sin spæde start, men du kan i løbet af 2025 se mere på hjemmesiden www.viskaberfrekvensen.dk . Her finder du mere information om emnet, og om hvad du selv kan gøre for at holde dig rask, og hvordan du kan få hjælp til bivirkninger fra glyphosat, og hjælp til fertilitetsbehandling på naturlig og kemifri vis, og meget mere.
I løbet af 2025 kommer jeg med et kursus til alternative behandlere, som oplyser i dybden om de menneskelige påvirkninger af glyphosat, og hvordan man som behandler lærer at genkende tegnene, og hvordan man kan hjælpe sine klienter. Lyder det som noget for dig, så tag kontakt og bliv en del af et behandlernetværk.
Har du spørgsmål til mig omkring dit helbred, og ønsker du en naturlig og kemifri behandling, som arbejder på årsagen, så kan jeg kontaktes info@randiphine.com