Artikel fra Biodynamisk Jordbrug
Denne artikel blev udgivet i "Biodynamisk Jordbrug" i marts 2025.
Glyphosat
Hvad gør det ved os?

Hvorfor skal du læse om glyphosat i et biodynamisk blad?
Selvfølgelig er biodynamiske landmænd og forbrugere klar over, at pesticider ikke er gode for vores natur og klode. Men da det kan være et relativt besværligt emne at sætte sig grundigt ind i, så er det min oplevelse, at det er de færreste, som egentlig kender konsekvenserne af pesticider, og ikke mindst hvordan det påvirker vores helbred. Det er jo ikke ligefrem information, vi får fra mainstream medier, da det kan være en temmelig "varm kartoffel". Formålet med at informere, er ikke at fodre opgivenheden, men at sætte lys på, at vi har løsninger til de problemstillinger vi står i – både for jorden, og for mennersker, og dermed give håb.
Glyphosat har langtrækkende konsekvenser, ikke kun for jorden, dyrene, naturen og biodiversiteten men også for menneskers sundhed og reproduktionsevne. Jeg vil kort prøve at give et indblik i dette store og komplicerede emne.
Hvad er Glyphosat?
Glyphosat er den aktive ingrediens i ukrudtsmidler, så som Roundup. Det bruges i det konventionelle landbrug til at sprøjte markerne for ukrudt, eller sprøjtes på visse afgrøder for at tvangsmodne/visne dem. GMO betyder genmodificeret organisme. GMO og glyphosat er to ting, som hænger uløseligt sammen. For at man kan bruge glyphosat på afgrøder uden at slå dem ihjel, er de nødt til at være gensplejsede. Det lyder for nogen smart, men idéen om, at vi kan bruge glyphosat til at dræbe vores opfattede skadedyr uden fuldt ud at forstå konsekvenserne på økosystemet og det biologiske system, er en misforstået tænkning. Vi er ikke adskilt fra naturen. Det kommer med en pris. "Du bliver hvad du spiser", har fået en helt ny og skræmmende betydning!
Bliver vi udsat for pesticider, selv om vi spiser økologisk og biodynamisk?
Ja, det kan vi faktisk godt blive alligevel. For glyphosat findes nu i nogle af vores drikkevandsboringer. Det kan også drive med vinden fra marker der sprøjtes, og falde på andre arealer. Ligeledes kan det komme med luften, da biobrændselsanlæg som brænder halm af fra sprøjtede marker, kan udlede stofferne til luften, hvor vi så indånder dem. Desværre er stoffet også godkendt som tilsætningsstof i medicin til mennesker og dyr, både som behandling og profylaktisk, i oral og intravenøs form.
Shikimat-vejen
Glyphosats virkning på planter er at forstyrre shikimat-vejen, en metabolisk vej, som planter, svampe og bakterier har, og bruger til at producere aminosyrererne tryptofan, tyrosin og phenylalanin, som er forløberne til proteiner, vitaminer og andre former for bioaktive stoffer såsom pigmenter, hormoner og neurotransmittere. Når glyphosat forstyrrer shikimat-vejen, dræber det planterne. Dette gør glyphosat til et yderst effektivt herbicid.
Glyphostat dræber alt som har en shikimatvej. Nogle industrielle forskere hævder, at fordi shikimat-vejen ikke findes i menneskelige celler, udgør glyphosat ikke en risiko for os. Men vores mave er fulde af tarmbakterier og mikrober, som vi er i symbiose med, og yderst afhængige af for at kunne fungere normalt. Når disse nedbrydes af glyphosatrester i vores mad, så har det stor konsekvens for menneskers helbred. Vi er ikke i stand til selv at producere disse stoffer, men er afhængige af at microberne har en shikimatevej, som fungerer og kan lave dem til os. De bakterier vi har i tarmen, tilfører os næringsstoffer, hjælper med fordøjelse, vedligeholder en sund tarmbarriere og fremmer udviklingen af et sundt immunforsvar. Det meste af vores immunforsvar består af sunde bakterier i vores mave. Men allervigtigst så producerer mikroberne de tre essentielle aminosyrer tryptofan, tyrosin og phenylalanin, som er forløberne til proteiner, vitaminer og andre former for bioaktive stoffer, såsom pigmenter, hormoner og neurotransmittere.
Hvordan påvirker glyphosat mennesker?
Adskillige studier viser sammenhæng mellem glyphosat og en lang række sygdomme som fx cøliaki og glutenintolerance, overvækst af candida, irritabel tyktarm syndrom, autisme, ADD, ADHD, OCD, Alzheimers syge, Parkinsons syge, diabetes, nyresygdomme, leversygdomme, skjoldbruskkirtelsygdomme, højt blodtryk, højt kolesteroltal, anæmi, overvægt, cancer, infertilitet og fosterskader. Det anses som den værste gift i vor tid. Men der er langt fra studierne og til at implementere denne viden ude i lægens praksis. Det er nok de færreste der får beskeden fra deres læge, at glyphosat er en medvirkende årsagen til deres sygdom.
De to grafer viser, at der er sammenhæng mellem antal mennesker med cøliaki, børn med autisme, og stigende brug af glyphosat i landbruget.

Ref. for graf: Shaw W. (2024). Hypothesis: 2 Major Environmental and Pharmaceutical Factors-Acetaminophen Exposure and Gastrointestinal Overgrowth of Clostridia Bacteria Induced By Ingestion of Glyphosate-Contaminated Foods-Dysregulate the Developmental Protein Sonic Hedgehog and Are Major Causes of Autism. Integrative medicine (Encinitas, Calif.), 23(3), 12–23.

Ref.: "Glyphosate, pathways to modern diseases II: Celiac sprue and gluten intolerance". Af Anthony SAMSEL and Stephanie SENEFF . 2013
Som homøopat har jeg en stor interesse i sundhed og sygdoms opståen. Da jeg begyndte at undersøge sagen, blev jeg meget overrasket over, hvor mange systemer i kroppen, som bliver påvirket af glyphosat, og hvor stor en vedligeholdende faktor, det er for dårligt helbred. Det er ikke længere noget vi kan vende det blinde øje til, når vi vil behandle klienter. Har man fx fertilitetsudfordringer og ønsker at blive gravid, så er der god grund til at blive testet for glyphosat, og få hjælp til at få det ud af kroppen igen, og ikke mindst omlægge sin livsstil. I min klinik hjælper jeg klienter med at blive detoxet fra glyphosat samt med, hvordan man kan skifte til en giftfri livsstil.
Hvad kan du selv gøre?
- Fjern alt i køkkenskabene som indeholder GMO producerede varer, eller som er konventionelt dyrket. Det vil sige alt som ikke er økologisk eller biodynamisk.
- Køb økologiske og biodynamiske varer.
- Sæt et filter på din vandhane, som kan rense dit drikkevand.
- Tag et tilskud af probiotika som indeholder gode lactobacillus og bifidobakterier, som kan hjælpe med at danne de essentielle amonosyrer, som er livsvigtige for mange af kroppens funktioner.
- Hvis du er i tvivl, og du har symptomer, så få foretaget en test, og evt. hjælp til udrensning af glyphosat i kroppen.
- Har du brug for udrensning, så kontakt en homøopat som er uddannet i at kunne hjælpe med detox af glyphosat.
Det bedste vi kan gøre for at sikre vores helbred, er at købe biodynamiske og økologiske varer. På den måde støtter du de sunde produktionsmetoder, som samtidigt er med til at holde dig rask. Jo større efterspørgsel på disse varer, jo mere er der brug for, at flere landmænd omstiller sig til naturligt og giftfrit landbrug. Det er godt for både naturen, bæredygtigheden, biodiversiteten, spiritualiteten og sundheden.
Enkorn
Imens jeg satte mig for at undersøge,
hvad glyphosat gør for vores helbred, fik jeg øjnene op for enkorn.
Der skete noget ganske vidunderligt når jeg spiste enkorn. Faktisk
var det sådan, at når jeg havde spist enkorn, så var det lettere
at arbejde med glyphosat emnet. Jeg oplevede at jeg fik mere håb og
glæde, og jeg følte at jeg fik hjælp fra universet. Fysisk
oplevede jeg også at enkorn oplevedes meget bedre i min mave, og det
lå ikke så tungt i maven, som andre hvedesorter.
Historisk set var enkorn den første hvede som blev kultiveret. Et simpelt korn med kun to sæt kromosomer. Enkorn har højt indhold af protein, mangan, magnesium, jern, B1, B2, B3, B6, B9 og B12. Det har mere smag og en struktur, som vores maver kan fordøje. Over tid forlod man denne kornsort til fordel for varianter og hybrider, for til sidst at have krydskultiveret den moderne hvedesort. Senere hen er de moderne GMO hvedesorter kommet til. Og det er i den periode at vi har set en kæmpe stigning i sygdomme som cøliaki, irritabel tyktarm, glutensensitivitet og leaky-gut syndrom (utæt tarm) hvoraf der kommer en masse autoimmune sygdomme i kølvandet.

Illustration af Demeter.
Enkorn har
at gøre med fertilitet og mødre, som nærer deres børn. Demeter,
gudinden for fertilitet og hvede, ses med enkorn i håret. Enkorn er
symbolet på at vi er forbundet med dyrene og naturen og med de
beroligende ord fra moder jord. Meddelelsen fra enkorn er at give
slip på al frygt og på århundreders magtstrukturer, hvor det
maskuline dominerer det feminine, hvor mennesket dominerer over
jorden, krig, sult, og et økonomisk fængsel fastholdt i vores sind.
Enkorn ønsker, at vi finder tilbage til det paradis, vi engang havde
her på jorden, da vi levede i overensstemmelse med jordens
principper. Da jeg fandt ud af dette, synes det som værende alt det,
som menneskeheden har brug for lige nu. Som en medicin for vores tid.
Kan det siges bedre end det?
Når du fx spiser enkorn i et langtidshævet surdejsbrød, hjælper det til normal galdefunktion og fordøjelse. Det introducerer sunde lacto-fermenterende bakterier til tarmene, som derved kan øge produktionen af tryptofan og phenylalanin, som er nødvendige for bl.a. sund neurotransmitterfunktion. Dette resulterer i øgede niveauer af serotonin, som giver os øget følelse af glæde og af at høre til. Over tid vil du ved at spise enkorn få en følelse af mæthed og tilfredshed, ikke kun fysisk men også følelsesmæssigt og energetisk.
Triticum monococcum (Homøopatisk middel lavet af enkorn)

Fordi jeg havde haft denne fantastiske oplevelse ved at spise enkorn, satte jeg mig for at undersøge, om der var lavet et homøopatisk middel af enkorn. Det viste det sig, at der var.
I en homøopatisk behandling gives midlet til en person, som har en følelse af fattigdom og af mangel, som leder til grådighed. Man kan opleve at århundreders forkert tænkning som præger os, opløses naturligt. Frygten og løgnene vil blive glemt, og sandheden vil forblive. Triticum monococcum giver dig mulighed for at leve og frigøre din ånd til at bruge dit sind og din krop til det højere formål med denne eksistens. Det forbinder dig med sandheden, naturen og vores højeste formål. Budskabet fra enkorn er højt og klart: "Vi skal leve i overensstemmelse med naturens love, hvis vi skal overleve."
Fysisk bruges Triticum monococcum homøopatisk til at normalisere fordøjelsen. Det hjælper ved alle fordøjelsesmæssige udfordringer, utilstrækkelige mængder af galdesyrer, regulerer blodsukkeret, hjælper ved forhøjet kolesterol, galdesten, oppustethed, diarre, forstoppelse, infertilitet og spontane aborter.
Hjælp til den forgiftede jord.
Det er ikke kun mennesker som har brug for hjælp. Specielt vores jord har brug for hjælp til at blive afgiftet fra de ophobede mængder glyphosat, som har slået mikrolivet ihjel. Man kan blive helt opgivende ved tanken. For findes der noget som kan hjælpe? I min søgen fandt jeg med glæde ud af, at det gør der. Inden for holo-homøopatien findes der naturlige bakterier, som kan omsætte glyphosatrester i jorden.
Disse bakterier omsætter glyphosat ved at bruge det som kvælstofkilde. Bakterierne producerer enzymer, som omdanner glyphosat til CO₂ og mindre skadelige forbindelser i jorden. Dette er en enestående mulighed for at rense forurenet jord og styrke hele økosystemer. Dette er virkelig vigtig viden at få ud, da omstillingen fra konventionelt landbrug til et rent landbrug derved kan gå hurtigere.
Håb, mod og løsninger....
Jeg har fået midler fra Folkesparekassens Fond til at lave et oplysningsarbejde omkring, hvad glyphosat gør ved os. Man kan sige, at dette arbejde gerne skulle hjælpe med at skifte fra en giftig frekvens til en sund frekvens på vores jord. Det er os selv, som kan gøre en forskel allerede nu for vores egen sundhed. Det behøver vi ikke vente på at andre gør for os. Vores bevidste handlinger og aktive valg i det daglige er med til at skabe den frekvens i verden, som vi ønsker mere af. Her ser jeg, at det biodynamiske står som et stort forbillede, som jeg håber at mange vil få øjnene op for i den kommende tid. Det giver både håb og løsninger.
Tak
Stor tak til alle de biodynamiske landmænd og producenter, som netop formår at værne om moder jord, og dyrke i pagt med hende og ikke forsøger at bekæmpe, men netop skabe balance i jorden. Tak for at give de bevidste forbrugere mulighed for at købe de reneste varer. Vi har brug for jer.
Kontakt
På hjemmesiden www.viskaberfrekvensen.dk finder du mere information om emnet, hvad du selv kan gøre for at holde dig rask, og hvordan du kan få hjælp til bivirkninger fra glyphosat.
I løbet af 2025 kommer jeg med et kursus til alternative behandlere, som oplyser i dybden om de menneskelige påvirkninger af glyphosat, og hvordan man som behandler lærer at genkende tegnene, og hvordan man kan hjælpe sine klienter. Lyder det som noget for dig, så tag kontakt og bliv en del af et behandlernetværk.
Har du spørgsmål til mig omkring dit helbred, og ønsker du en naturlig og kemifri behandling, som arbejder på årsagen, så kan jeg kontaktes på info@randiphine.com