Kan probiotika hjælpe på søvnløshed?

Kan probiotika bruges som 'sovepiller'?
Det kan lyde helt skørt, men det har vist sig at virke i praksis i nogle tilfælde.
Lad os lige tage et kik på hvordan det er kroppen fungerer, og hvad der skal til for at kroppen kan sove. Det vil give os nogle hint ift. hvad der kan afhjælpe søvnløsheden.
For det første, så kan der være et utal af årsager til at man ligger søvnløs. Det kan handle om dagligdags bekymringer, gammel sorg, traumer, m.m.
Men.... det kan faktisk også handle om, at din krop ikke kan danne melatonin, som hjælper dig til at sove godt, på grund af den mad du spiser. Den hurtige løsning, uden at se på årsagen, vil være at købe et kosttilskud af melatonin.
Men, er det ikke bedre at se lidt dybere ind i problemet, og se på hvorfor er det at kroppen ikke længere har mulighed for at danne melatonin?
Din kost kan faktisk være årsagen til, at du ikke har de essentielle byggestene i din krop, som der skal til for at kroppen fungerer ordenligt – eller lad os bare sige helt - almindeligt efter hensigten.
Når vi spiser, så fodrer vi ikke kun os selv, men vi fodrer også de tarmbakterier vi har i fordøjelsessystemet. Vi er i en fantastisk livsvigtig symbiose med vores tarmbakterier, og er meget afhængige af dem, for at kunne fungere helt normalt i kroppen.
Tarmbakterierne danner de aminosyrer, som vi ikke selv kan danne. Derfor er det super vigtigt at vores fordøjelse virker optimalt, og at de sunde bakterier har noget godt at leve af, for ellers kan de ikke danne de livsvigtige aminosyrer vi skal bruge.
Aminosyrerne er forstadier til andre processer i kroppen. Et af aminosyrerne hedder Tryptofan.Tryptofan kan vi ikke selv danne, men får det tilført via maden, eller via tarmbakterierne som laver det til os.
Tryptofan er en forløber for dannelse af melatonin. Melatonin regulerer døgnrytmen. Derfor er vi afhægige af at der dannes tryptofan, som hjælper med dannelsen af melatonin.
Tarmbakterierne som hjælper os med at danne tryptofan, er meget påvirkelige over for rester af sprøjtegifte i vores fødevarer. Faktisk så virker rester af sprøjtegifte lige som antibiotika i tarmen. Dvs. de virker som anti-liv, og slår simpelthen bakterierne ihjel. Men disse bakterier er vi meget afhængige af, og uden dem begynder kroppen at virke på nedsat kraft, og der kommer langsomt en masse symptomer snigende, som påvirker mange funktioner i kroppen. En af dem er søvnproblemer.
Vi kan få kroppen til at virke bedre igen, ved at tilføre de bakterier, som er blevet slået ihjel i vores tarm. Bl.s. ved at spise probiotika. Det betyder at der igen er bakterier, som kan danne aminosyrer, så vi kan sove og fungere normalt. Det er også muligt at købe Tryptofan som kosttilskud. Det forhandles bl.s under navnet Tryptonat, da det er meget effektivt til at hjælpe på søvnen.
At tage Tryptofan eller melatonin eller probiotika er kun et plaster på såret, og du er afhængig af det så længe at du ikke har adresseret årsagen til at din krop ikke har nok tarmbakterier, som kan danne tryptofan.
Hvordan kan årsagen til problemet løses naturligt?
Løsninger er faktisk super enkel og ligetil. Hvis du sørger for at spise fødevarer, som ikke indeholder rester af sprøjtegifte, så er du sikker på at din krop og de bakterier du lever i symbiose med, får noget godt at leve af, så de kan danne de essentielle aminosyrer, så som tryptofan, som hjælper dig med at sove.
Desværre er det sådan, at du som udgangspunkt skal købe varer som er mærkede økologisk eller biodynamisk, for at være sikker på at der ikke er rester af sprøjtegifte i dem. Men det er en god og langvarig investering i godt helbred, at købe de rene varer. Alt hvad der ikke er mærket, kan man forvente indeholder rester af sprøjtegifte.
Søvnproblemer er kun en lille del af de påvirkninger, som sker i kroppen. Der er masser af andre funktioner som påvirkes og som har større konsekvenser - men det kan jeg fortælle mere om en anden gang.
Velbekomme og sov godt! Husk at spise økologisk og biodynamisk.
Har du fået lyst til at vide mere om hvordan rester af sprøjtegifte påvirker mennesker, så hop ind på min anden hjemmeside www.viskaberfrekvensen.dk. Her kan du se et gratis oplæg om emnet. Det kan virke håbløst, men der er masser af tiltag som vi selv kan gøre for at holde os raske og sunde.